Henter indhold...





Samværdighed og Samværsvenner

Frivilligcenter Nordfyn


I Røde Kors hjælper vi mennesker, der er ramt af psykisk sygdom eller sårbarhed. Det gør vi, fordi vi ved, at mange af disse mennesker kæmper ikke alene med deres sygdom, men også med stigmatisering, marginalisering og isolation. Ofte har de intet eller kun et tyndt netværk, og de kan opleve at stå udenfor flere fællesskaber og føle sig meget ensomme.

I Røde Kors tilbyder vi aktiviteter, der har fokus på at bryde denne isolation og ensomhed. De frivillige bidrager med medmenneskelighed, nærvær og et oprigtigt ønske om at lære den anden at kende og opbygge en ligeværdig relation. De er ikke interesserede i diagnose, behandling og det, der er svært, men ser hele mennesket bagved sygdommen. 

Alle aktiviteter - uanset om der er tale om en-til-en relationer eller fællesskabsaktiviteter - har fokus på at støtte den, der har psykiske udfordringer, i troen på, at vedkommende kan opbygge handlekraft og selv være med til at ændre på sin situation. De frivilliges nærvær og omsorg hjælper deltagerne med at se håbet og styrker troen på, at ensomhed og isolation kan brydes, og at der er et fællesskab til alle. I Røde Kors tror vi på, at alle mennesker har ressourcer og kan bidrage med noget særligt, samtidig med, at alle har et behov for at blive set, hørt og anerkendt. Ingen skal stå alene med sin psykiske sygdom eller sårbarhed. I Røde Kors har vi forskellige aktiviteter for mennesker med psykiske lidelser eller sårbarheder:

Samværdighed: I denne aktivitet matches frivillige samværsvenner med mennesker, der er ramt af psykisk sygdom eller sårbarhed. Som udgangspunkt mødes samværsvennerne 2 -4 gange om måneden, og de bestemmer selv, hvad de vil lave. Måske bygges relationen op over en kop kaffe og en samtale og udvikler sig til, at der spilles spil, læses bøger og ses film sammen. Eller det kan være, at samværsvennerne har en aftale om at gå tur og senere finder de måske på at tage sammen til fællesspisning i det lokale forsamlingshus. Uanset udgangspunktet er der fokus på, at relationen opbygges, og at den samværsven, som har psykiske udfordringer, oplever at det bliver lettere og giver mening at indgå i fællesskaber - enten blot med vedkommendes samværsven, eller i fællesskaber, der ligger udover den tætte en-til-en relation. Alle frivillige deltager i et opstartskursus, før de matches med en samværsven, og de deltager også løbende i netværksmøder med andre frivillige, hvor de får lejlighed til at sparre med hinanden og udveksle erfaringer


Tilbuddet er til dig, som...

som oplever symptomer på psykiske lidelser eller sårbarheder

Og for dig som kunne tænke dig at være frivillig Samværsven  til en person med symptomer på psykisiske lidelser eller sårbarheder.


Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Nordfyns Kommune administreres af Frivilligcenter Nordfyn

Frivilligcenter Nordfyn Nordfyns Kommune
Top